Velkommen til Ådalen

Ådalen er en åben og indbydende 0-6 års institution med humor og stemning. Vi er stolte af vores mangfoldige hus, hvor alle børn og voksne føler sig velkomne. Ådalen er en del af Børnehusene Kokkedal.

Vi er ca. 13 vuggestuebørn, 44 børnehavebørn, 4 pædagoger, 5 medhjælpere og 1 pædagogisk assistent.

Vi har 4 aldersopdelte børnegrupper:
Mejserne for de 0-2 årige
Spurvene for de 3-4 årige
Droslerne for de 4 årige
Svanerne for de 5 årige

Vores indretning er rammesat af et parcelhus med en tilbygning, hvor rummene tilgodeser børnenes mulighed for alsidig udfoldelse og fordybelse. Vi har bl.a. computerværksted, teaterrum og sprogrum. Indretningen har til formål at skabe rammer, som fremmer børnenes trivsel og udvikling. Læs mere om vores rum og indretning i menuen til venstre.

Vores beliggenhed er tæt på grønne områder med store græsarealer, skov, vand og offentlig transport. Vi benytter flittigt udflugtsmulighederne i lokalmiljøet.

Åbningstider
Mandag til torsdag kl. 7.00 - 17.15
Fredag kl. 7.00 - 17.00

Du er altid velkommen til at kontakte os eller ringe og aftale et besøg i Ådalen!

Daglig leder, Marianne Aunsmark 
maau@fredensborg.dk                                      
Tlf: 20 18 12 86                                    

Ådalens adresse:
Brønsholmdalsvej 42
2980 Kokkedal

Telefonnumre:
Kontor           72 56 51 87
Børnehaven  50 83 63 94     
Vuggestuen   50 83 63 92

Daglig leder, Marianne Aunsmark
maau@fredensborg.dk                                 
Tlf: 20 18 12 86

                                         


• at alle børn indgår i fællesskaber
• at børnene har mulighed for fordybelse
• at pædagogerne er nærværende
• at pædagogerne har tid til forberedelse
• at indretningen tilgodeser børnegruppens aktuelle behov
• forudsigelighed og struktur på dagligdagen
• udendørs aktiviteter
• et konstruktivt samarbejde mellem institution og hjem

Vi tænker meget over, hvordan vi indretter vores rum, så de tilgodeser børnegruppens aktuelle behov og inviterer til forskellige former for udvikling og læring. Rummene er indrettet, så de skaber mulighed for fordybelse, og så børnene tydeligt kan se, hvad man kan lege hvor.

Vuggestuen består af to rum. Det ene er indrettet med dyr og plads til motorisk udfoldelse, det andet med spisepladser og legekøkken.

Ministuen for de 2-3 årige er indrettet med et stort rum, som vi bruger til at spise, holde samling og lege med klodser. Derudover har vi indrettet to små rum i rummet med legekøkken og dukkekrog/dagligstue.

Fællesrummet er vores ’grønne rum’, hvor vi har et område med biler, et stort dukkehus, et område med dino’er og vilde dyr samt forskellige former for spil.

Konstruktionslegene har plads på et afskærmet område, hvor børnene kan fordybe sig i at bygge uden at blive forstyrret.

Afslapning er der plads til i et lille rum med en stor Fatboy pude.

Computerværkstedet er indrettet med tre børnecomputere, hvor børnene kan arbejde digitalt eller spille spil. Vi har også Ipad’s og elektronisk mikroskop.

Teaterrummet er stedet, hvor børnene kan klæde sig ud, lave drama og leve sig ind i forskellige roller.

Sprogrummet bruger vi til højtlæsning, dialogisk læsning og til fordybelse i bøgernes verden. Her er siddepladser på podier og et blødt tæppe, man kan ligge eller sidde på, og der er bøger, som børnene selv kan tage frem.

Det kreative værksted har materialer til eksperimenter med forskellige udtryksformer, her males, tegnes, klippes, klistres og modelleres, og her kan børnene prøve at sy og arbejde med perler.

Legepladsen er vores store udendørs rum, hvor der både er plads til fysisk udfoldelse og til fordybelse i afskærmede kroge. Vi arbejder i øjeblikket på at indrette et udendørs natur- og teknik værksted, som skal kunne bruges året rundt

Legepladsen 
Ådalens legeplads er indrettet med mange små kroge, hvor børnene kan fordybe sig i mindre grupper. Hver mandag igangsætter en voksen aktiviteter på legepladsen, som alle børn har mulighed for at deltage i, fx sanglege og regellege på tværs af alder. Samtidig er vi ude hver dag mellem kl. 12:00 – 14:00 uanset vejr og vind. Formålene med legepladsaktiviteterne er at introducere børnene til en række lege, man kan lege på tværs, så børnene får noget fælles at mødes omkring, samt at leve op til Børnehusene Kokkedals bevægelsespolitik om at børnene skal være fysisk aktive mindst en time hver dag.

Det grønne værksted 
Sammen med børn fra de øvrige huse i Børnehusene Kokkedal deltager Ådalens børn i aktivitetsforløb om temaet ’fra jord til bord’ i Det grønne værksted. Det grønne værksted er områdeinstitutionens fælles køkkenhave og udekøkken, hvor vi holder bier, og hvor børnene indgår i hele processen omkring dyrkning, høst og tilberedning af frugt og grøntsager. Det grønne værksted har desuden en miljøvandlegeplads, motoriske udfoldelsesmuligheder og en stor tippi, hvor vi kan lave bål, når vejret er dårligt.

Ture i nærmiljøet 
Vi benytter flittigt de grønne områder i nærmiljøet. Alle vores børn bliver fortrolige med at færdes i skoven og ved åen. Vi besøger ofte de store græsarealer Egedal.

 

Ådalen serverer mad og frugt for alle børn tre gange om dagen. Måltiderne tilberedes i Børnehusene Kokkedals økologiske Fælleskøkken og leveres til Ådalen straks efter tilberedning.

Under måltiderne lægger vi vægt på, at børnene har mulighed for at deltage aktivt, så de fx hjælper med borddækning og afrydning, og vi støtter børnene i at blive selvhjulpne, så de fx selv lærer at bruge bestik og hælde op i koppen. Desuden bruger vi borddækning som en anledning til at tælle tallerkener, kopper og bestik sammen med børnene.

Dagens måltider
Kl. 07.00 – 7.45 Mulighed for supplerende morgenmad
Kl. 09.00 – 09.30 Formiddagsmad
Kl. 11.00 – 11.45 Frokost
Kl. 14.00 – 15.00 Eftermiddagsmad

Vores personale har en høj grad af opmærksomhed på børnenes sproglige udvikling. Vi tilbyder en lang række aktiviteter og samværsformer, som understøtter sproget på alsidige måder.

Ligesom vores øvrige aktiviteter, tager sprogarbejdet udgangspunkt i temaerne i vores Årshjul, så sprogarbejdet systematisk planlægges i forhold til hvert af årets overordnede temaer. Sange, rim og remser indgår som en integreret del af hverdagen i Ådalen, og alle børn deltager regelmæssigt i dialogisk læsning.

Dialogisk læsning
Vi arbejder i Børnehusene Kokkedal systematisk med dialogisk oplæsning, hvor børnene inddrages som aktive deltagere i læsningen. Vi følger en bestemt metode, hvor vi læser den samme bog med børnene tre gange. For hver oplæsning inddrages børnene mere og mere. Vi laver blandt andet dramatiseringer i forbindelse med oplæsningen, så børnene også kan tilegne sig bogens handling gennem kroppen.

Sprogtest
Alle 3-, 4- og 5-årige børn sprogtestes, så vi hele tiden sikrer, at vi har føling med børnenes sproglige udvikling. Testene bruger vi til at understøtte børnenes sprog på de områder, hvor det enkelte barn har behov.

Når barnet starter i Ådalen 
Når et barn starter i Ådalen, aftales indkøringsforløbet altid individuelt. Vi tager udgangspunkt i det enkelte barns behov og familiens muligheder for at deltage i opstarten.

Deltag i dit barns hverdag 
Som forælder til et barn i Ådalen er du altid velkommen til at rive en dag ud af kalenderen og tage med dit barn i vuggestue eller børnehave. Det er en god måde at få indblik i dit barns hverdag og lære personalet og de andre børn bedre at kende.

Årlige trivselssamtaler 
Vi tilbyder alle familier en trivselssamtale mindst en gang årligt. Som forælder kan du også bede om en samtale, hvis der er noget, du har brug for at snakke med os om i rolige omgivelser.

Sociale arrangementer 
Vi har hvert år tilbagevendende sociale arrangementer, hvor forældre har mulighed for at deltage, fx spiseaften, julefest, sommerfest og Kokkedal byfest.

Den gode hverdag
Vi lægger stor vægt på samarbejdet omkring af skabe den gode hverdag. Det er fx der, hvor I som forældre har tid til lige at slå jer ned og hyggesnakke med de børn og voksne, der er til stede.
De små beskeder fra hjemmet og institutionen er vigtige for at skabe en god dag, og det samme er de gode tilbagemeldinger og sjove historier om jeres børn.

Mejserne
Anne, Medhjælper
Betina, Medhjælper
Kamilla, Pædagog
Sandra, Pædagog

Spurvene
Pranamika, Medhjælper
Line, Pædagog

Droslerne
Tatjana, Pædagog
Pia, Fast vikar

Svanerne
Ingelise, Medhjælper
Dominique, Pædagogisk assistent

Marianne Aunsmark, Daglig leder

Acceptér cookies

Denne hjemmeside gør brug af cookies. Vi bruger cookies til at lære, hvordan hjemmesiden bliver anvendt, så vi kan forbedre brugervenligheden.

Når du har accepteret cookies, kan du altid fjerne dem igen ved at slette dem i din browser.