Resumé af anmeldt tilsyn i Børnehusene Kokkedal oktober 2017

Alle børnehuse fra 0-13 år vurderes at være godt i gang med at arbejde med målene og indsatserne i årsplanen samt godt i gang med arbejdet med læreplaner og TPL.
Dagplejen vurderes at være påbegyndt arbejdet med mål og indsatser i årsplanen samt at være
så småt i gang med arbejdet med læreplaner og TPL.

Alle børnehuse samt dagplejen vurderes at arbejde inkluderende samt at have et meget tilfredsstillende tværfagligt samarbejde. På tværs af hele området vurderes der at være et godt match mellem faglige kompetencer og opgaveløsning samt gode procedurer for varetagelsen af hygiejne, sundhed og sikkerhed. Der vurderes at være en meget tilfredsstillende organisering og udførelse af sprogarbejdet.

Ved tilsynet fremhæves det, at:
• der er en god stemning under tilsynsbesøgene.
• der iværksættes forskellige indsatser til sikring af inkluderende legemiljøer.
• der er et tydeligt pædagogisk indhold omkring måltiderne.

På 0-6 års området fremhæves det, at
• der arbejdes systematisk med Sproggaven, og at arbejdet understøttes af forskellige typer pædagogiske aktiviteter.
• der arbejdes systematisk med Min læringshistorie, som sætter fokus på barnets ressourcer og nærmeste udviklingszone.

Ved tilsynet anbefales det, at:
• der i forhold til nogle børnegrupper arbejdes sideløbende med Fælles legemanuskripter og Fri for mobberi for at gøre det lettere for børnene i at indgå i samspil og legefællesskaber med hinanden.
• arbejdet med at skabe tydelig rumidentitet forfines, så indretningen i højere grad inviterer til leg og mindre legefællesskaber.
• de voksne indarbejder en tydelig rollefordeling i overgange og rutiner bl.a. ved at dele gode erfaringer internt det enkelte hus.

For flere detaljer se tilsynsrapporterne under de enkelte huse.

 

Denne hjemmeside anvender cookies til at analysere og forbedre brugen og brugeroplevelsen. En cookie er en lille tekstfil, som bliver lagret på din computer.

Hvis du ikke ønsker, at der bliver lagt cookies på din computer, eller hvis du ønsker at slette cookies, der allerede ligger der, er fremgangsmåden lidt forskellig fra browser til browser. Du kan finde en vejledning til, hvordan du skal gøre på hjemmesiden: http://minecookies.org/

Læs også Fredensborg kommunes cookiepolitik

Acceptér ikke cookies Acceptér kun funktionelle cookies Acceptér alle cookies