Alle børn skal have adgang til legefællesskaber


Det er afgørende for børns trivsel, udvikling, læring og dannelse, at de har adgang til legefællesskaber med andre børn. 
Den styrkede pædagogiske læreplan fastslår, at legen har en værdi i sig selv og skal være en gennemgående del af dagtilbuddet. 
Det handler om, at leg med andre børn er en vigtig del af barnets oplevelse af livskvalitet. Samtidig viser forskning, at legen har stor betydning for børnenes muligheder for at klare sig godt på længere sigt i livet, både socialt og fagligt.
I Børnehusene Kokkedal arbejder vi målrettet med at hjælpe legen på vej ved at tage aktivt del i børns fantasilege samt ved at understøtte legestemninger i hverdagens forskellige situationer.

Leg og fantasi skal læres
Den gode leg kommer ikke altid af sig selv. Mange børn har svært ved at lege med hinanden, ved at træde ind i fiktive universer eller leger kun få lege, som måske har meget fastlåste roller og handlinger. Det er en udbredt misforståelse, at alle børn kan lege og fantasere. For nogle børn falder det let, for andre er det noget, der skal læres.
Som pædagogisk personale har vi et ansvar for at guide alle børn ind i legene og lære dem at  begå sig der, helt på linje med at vi fx også guider børnene til at begå sig i fællesskabet omkring et måltid.

Fælles legemanuskripter
For at børnene skal kunne mødes med hinanden omkring et fælles fantasiunivers, skal børnene kende til noget fælles, som de sammen kan fantasere ud fra.
Vi bruger metoden Fælles legemanuskripter til at skabe et fælles kulturelt fundament i hele børnegruppen, og som en måde at komme tættere på børnenes samspil i legen.
Metoden er udviklet med afsæt i Ditte Winther-Lindqvists teori og forskning.

Formål med Fælles legemanuskripter:

  • Sikre alle børn adgang til legefællesskaber med andre børn.

  • At alle børn bliver i stand til at indgå i selvorganiseret leg med andre børn uden voksne.

  • Styrke legekulturen i dagtilbuddet.

  • Understøtte det enkelte barns legekompetencer.

 

Denne hjemmeside anvender cookies til at analysere og forbedre brugen og brugeroplevelsen. En cookie er en lille tekstfil, som bliver lagret på din computer.

Hvis du ikke ønsker, at der bliver lagt cookies på din computer, eller hvis du ønsker at slette cookies, der allerede ligger der, er fremgangsmåden lidt forskellig fra browser til browser. Du kan finde en vejledning til, hvordan du skal gøre på hjemmesiden: http://minecookies.org/

Læs også Fredensborg kommunes cookiepolitik

Acceptér ikke cookies Acceptér kun funktionelle cookies Acceptér alle cookies